Otte overordnede nationale mål skal være med til at holde fokus på det, som gør en positiv forskel for patienterne i det danske sundhedsvæsen. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, Danske Regioner og KL har indgået en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet og en række indikatorer, som viser udviklingen for de aftalte mål.

De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører - sygehusene, kommunerne og almen praksis - arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

De otte nationale mål er:

Bedre sammenhængende patientforløb
Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
Behandling af høj kvalitet
Hurtig udredning og behandling
Øget patientinddragelse
Flere sunde leveår
Mere effektivt sundhedsvæsen

Bedre kvalitet for patienterne
For sundheds- og ældreminister Sophie Løhde er det vigtigt, at målene udtrykker en fælles politisk og ambitiøs retning for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen.

- Jeg er glad for, at vi nytænker kvalitetsarbejdet ved at udvælge få og forpligtende nationale mål, som selvfølgelig skal ses i sammenhæng med regeringens politiske visioner på sundhedsområdet. Sundhedsvæsenet har allerede en høj kvalitet, men vi kan stadig gøre det bedre. Patienterne vil gerne have den bedste kvalitet i behandlingen, uanset hvor de bor, og det skal vi give dem. Med de nationale mål bliver det både mere enkelt og gennemskueligt at se, om kvaliteten i sundhedsvæsenet flytter sig i den rigtige retning, og det er selvfølgelig til gavn for patienterne, siger Sophie Løhde.

For hver af de otte nationale mål er der udvalgt en række indikatorer, f.eks. hjertedødelighed, forebyggelige indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse, som konkretiserer de overordnede mål. En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne - og dermed målene - har udviklet sig i den ønskede retning.

Et "trafiklys" med farverne rød, gul eller grøn viser, hvorvidt der på overordnet plan er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet.

Tillid til sundhedspersonalet
For Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner, er det afgørende, at de nye nationale mål bygger på tillid til sundhedspersonalet.

- I Danske Regioner er vi rigtig glade for den nye tilgang til arbejdet med kvalitet, hvor væksten i registreringer og bureaukrati bliver brudt. Der er brug for større frihed for sundhedspersonalet og mere fokus på, hvad der har værdi for patienterne. Borgerne kan se frem til en endnu bedre behandling, og vi er enige med regeringen i, at der er brug for at udligne uforklarlige regionale forskelle. I regionerne er vi klar til at tage det ansvar på os, og med de nye mål som pejlemærker vil vi sætte alle sejl til for at komme så langt som muligt, siger Jens Stenbæk.

Fokus på lokal forankring
Den lokale forankring på de enkelte sygehusafdelinger, i de kommunale sundhedsindsatser og i praksissektoren er et centralt element i den nye tilgang til kvalitet. Her skal de nationale mål omsættes til lokale delmål og indsatser, der giver mening, hver dag sundhedspersonalet møder på arbejde.

Der bliver altså fremover en større metodefrihed for personalet til at løfte kvaliteten for den enkelte patient. Det er op til regionsråd og kommunalbestyrelse at sikre, at det sker.

- Aftalen om de nationale mål er vigtig for kommunerne, fordi den giver et fælles udgangspunkt, som kan styrke vores lokale samarbejde med regionerne og almen praksis. Med udgangspunkt i de nationale mål skal vi nu i gang med initiativer som giver mening ift. de lokale udfordringer og politiske prioriteter, siger KL’s formand Martin Damm.

Det er tanken, at de nationale mål og indikatorer er dynamiske og kan justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder, hvor kvaliteten halter. På en årlig opfølgning vil parterne bag aftalen drøfte eventuelle justeringer af de nationale mål.